Der er 2 måder at bruge RxPlainer på. Denne guide gennemgår først den foretrukne metode, hvor du bruger et bookmarklet. Det gør det muligt med ét klik at åbne det visuelle overblik.
Inden du kan bruge bookmarklettet, skal du have en synlig bogmærkelinje i din browser.

Ctrl+Shift+B slår bogmærkelinjen til/fra.
Træk dette link op i bogmærkelinjen:

Placér linket i begyndelsen af bogmærkelinjen, så det er nemt at finde.
Kan du ikke trække linket? Kopier koden og opret manuelt et bogmærke:
Åbn fmk-online.dk i din browser. fmk-online.dk
Log ind med dit sundhedsfaglige login. Hvis du er sundhedsfaglig, skal du logge ind og derefter slå en patient op.
Naviger til patientens medicinkort og vælg "Aktuel Medicin" i menuen til venstre.

Klik på bookmarklettet "Åbn i RxPlainer" i din bogmærkelinje.

Hvis alt fungerer korrekt, bliver du automatisk viderestillet direkte til medicinvisningen i RxPlainer.
Patientens medicin vises nu i et overskueligt visuelt format med billeder og beskrivelser.
